Organisk Psykoterapi er en
terapiform, som viderefører en lang tradition.
I de 100 år der er gået, siden Freud begyndte sine epokegørende analyser af
sjælelivet, er mange hypoteser dannet og afkræftet, og nye synsvinkler er kommet
til. Jung introducerede bl.a. begrebet "Selvet", forstået som vores psykiske
"Totalitet ", og dets kraft og betydning i forhold til Jegèt , Reich lagde
grunden til vores forståelse af de kropslige fænomeners vitale betydning for
vores sjæleliv, og Perls, Lowen/Pierrakos, Malcolm Brown og mange flere, har
lagt de brosten, vi går på, med deres teorier, synspunkter og teknikker,
for os, har senest Daniel Sterns teorier om den tidligste Selv-udvikling
bidraget til vores følelse af, at have fast grund under fødderne i vores
organisk psykoterapeutiske teori og praksis.
Livskvalitet er oplevelsesfylde, snarere end mental overstimulation.
Enhver kulturel epoke, har sine særegne sjælelige lidelser. En af de mest
dominerende sjælelige lidelser i vor nutidige,vestlige ,"narcissistiske" kultur,
er at føle sig fremmedgjort overfor sin egen dybere identitet som menneskesjæl -
at have tabt fornemmelsen af at være levende forankret i kroppens dyb.
Mental overflod har udhulet oplevelsesfylde.
Denne fremmedgjorthed ytrer sig som en følelse af tomhed, ensomhed,
meningsløshed, depression, livslede, glædesløshed eller ved forsøget på at
kompensere herfor med smertestillende midler, "lykkepiller", massivt forbrug af
høj teknologisk underholdnings- og behags-apparatur, hyperaktivitet og " flugt
fremad”, ekstatisk, men afsplittet, drift-udlevelse gennem "stoffer", sex el.
vold.
Nogle mennesker søger helbredelse belært og inspireret af Naturfolk, og finder
herigennem tilbage til oplevelsen af oprindelig besjælet tilknytning til jordens
planter og dyr.
Andre søger kontakt med højere aspekter af sig selv gennem diverse spirituelle
retninger. Atter andre søger traditionelle trossystemer og andre igen søger
psykoterapi.
Tab af Selv-følelse bunder i sår i sociale relationer.
Selvom mennesker i vores kultur forekommer stærke og selvkørende i kraft af
deres viden og ydre tilpasning, er der sårbarhed og afsavn lige under
overfladen.
Vi er -også som voksne - afhængige af andre menneskers kontaktfulde nærvær og
fintfølende samvær, for at befinde os godt. Vi lider f.eks. når vi bliver
"forstyrrede" eller "forladte i utide", hvor vores Værenstilstand i det aktuelle
samspil, ikke registreres, eller ikke tages hensyn til af den anden. Vi lider
under at bliver udsat for straf eller negligering, når vi tilkendegiver vores
hensigter og ønsker, og vi kan opgive os selv, hvis vi bliver misforståede eller
manipuleret med, når vi i ord forsøger at formulere, hvem vi er, eller hvad vi
oplever. En sådan sårbarhed er normal, men"såretheden" er ofte meget intens, og
kan have dybe rødder, og den ligger ofte til grund for samlivsproblemer i
bredere forstand, seksuelle problemer, selvhævdelsesproblemer,
misbrugsproblemner, arbejdsdisciplin- problemer o.s.v.
Gennem den “organisk rigtige” samværsform, kan endnog dybe, “tidlige” sår heles.
Organisk Psykoterapi heler sår gennem relationen mellem terapeut og klient.
Den organiske psykoterapeut er specielt trænet i samspillets mange lag og
komplicerede, og af og til næsten umærkelige, nuancer. Terapeuten bruger sig
selv i sit samvær med klienten på en sådan måde, at klientens sjæl heles,
Selvfornemmelsen styrkes, og samværet bliver opbyggeligt for klientens
muligheder for at håndtere den ydre verdens realiteter. Klienten kan åbne nye
kontaktflader, indadtil mod Selvet, udadtil mod Verden.
I Organisk Psykoterapi er vi " kropsligt resonerende" sammen med klienten , i
dennes kamp for at generobre tabte “livsandele”. Den spejling og lydhørhed, som
terapeuten i kraft af sin personlige åbenhed og sin terapeutiske uddannelse er i
stand til at give klienten, betyder at klienten vokser organisk/sjæleligt, og
får mod til at individuere sig.
En fintfølende, “timet” intervention fra terapeutens side kan i mange tilfælde
igangsætte og/eller fremskynde klientens proces.
Organisk Psykoterapi udvider organismens kontaktflader udadtil og indadtil.
Vi betjener os af både kropsligt/bioenergetiske og psykiske (verbale og
nonverbale) teknikker til hurtigt at komme bag om overfladen, men vi er varsomme
med at benytte teknikker til hurtigt at "afhjælpe" og derved komme væk fra, den
autentiske sjælelige/kropslige tilstand, der kommer tilsyne. Det er netop
kontakten med denne vi søger ! Når vi først er “bag skallen”, og/eller “ved
kernen”, følger vi præcist de processer, der autentisk udfolder sig fra
klientens krop og psyke i dens selvregulerende søgen efter dybere sammenhæng, og
vi skaber gunstige omstændigheder for denne selvregulering, så de blokerede
kontaktflader åbnes - udadtil mod verden og indadtil imod de dybe kropscentre.
Når man, som klient, opnår kontakt til sin inderste Sandhed, vil det ofte betyde
en radikal forandring af ens måde at være-i-verden på. Man vil lettere være
istand til at forlade eller beskytte sig imod negative sammenhænge og mønstre,
og i stedet knytte an til mere livsbekræftende relationer og relationsmåder. En
heling vil desuden ofte naturligt føre til, at klienten søger større dybde og
højere mening . Det er efter vores mening gennem kropslige/organiske
vækstprocesser, at den sjælelige dimension får den konkrete jordbundethed, som
er nødvendig for at en spirituel stræben kan være forankret. Med et sådant
anker, er det muligt at "søge højere", uden at flyve for højt.
Arbejdsformen i Organisk Psykoterapi fremmer forankring i kroppens vitale
Værens-centre.
Med betegnelsen "organisk psykoterapi" ønsker vi at markere, at vi betragter det
sunde menneske som et organ-iseret Hele, hvis enkelte organer (dele) står i et
levende forhold til dette Hele - fysisk såvel som psykisk.
Hvad angår organiseringen af en sådan levende, besjælet krop, ser vi den
relatere til omverdenen på forskellig måde, afhængig af hvilke af de energetiske
centre i kroppen, der er aktive og opladede. De kropsligt baserede Centre
arbejder, ideelt set (hovedsageligt ubevidst og glidende) sammen, og veksler på
en positiv, selvregulerende måde m.h.t. hvilket center der har dominans over de
andre, afhængig af den indre og den ydre situation. Under visse omstændigheder
kræves en sansenær og klar bevidst håndtering af situationen fra de øvre centre,
orienterede mod begribelse af sagsforhold i yderverdenen (f.eks."Logos"-centret)
, mens andre omstændigheder kræver hengivelse til, at lade de dybere
instinktuelt relaterende, emotionelt ladede centre (Hara, f.eks.) tage over og
lede relationen til omverdenen.
Organisk psykoterapi beskæftiger sig med at åbne og integrere disse centre, så
de bliver funktionsduelige på organisk vis, d.v.s. i overensstemmelse med en
dybere behovsbaseret regulering imellem ydre realitet og indre virkelighed.
Organisk Psykoterapi er en dybtgående og langvarig terapiform, som fører til
individuation.
Organisk psykoterapi fokuserer på Selvets virkeliggørelse gennem etablering af
en levende selv-fornemmelse med kontaktflader udadtil.
Vejen mod sjælelig/kropslig forankring vil af og til være smertefuld og
angstfyldt, men den vil også byde på genoplivelsen af oprindelige lykkelige
Selv-oplevelser og en fuldere og mere tilfredsstillende indre følelse af at være
mere i live - at være mere i livet.
Idealet er det fuldt integrerede individ, som ubesværet kan gå efter kropslig/instinktuel
behovstilfredsstillelse afpasset (ikke tilpasset) efter de aktuelle ydre
omstændigheder og glidende kan skifte imellem sjælelig væren og åndelig stræben.
Men dette ideal behøver ikke opnås, for at man kan få et væsentlig bedre liv,
med kontakt til både krop, sjæl og ånd.
Et menneskeliv behøver blot være tilstrækkeligt forbundet til den organiske krop
og dens energetiske sammenhæng med de øvrige livsformer på jorden, for at være
tilfredsstillende i en dybere forstand.
Som følge af opnåelsen af øget føling med energi- og blodgennemstrønnningen i
kroppen, sker der ofte en opblomstring af passionenet driftliv.
Resultatet for den enkelte, er en vitalisering af det menneskelige samliv i dets
farverige mangfoldighed.
|