Terapi der virker!
Denne historie fortæller om mod, vilje, håb, muligheder og glæde.
Det har været stort at være vidne til den udvikling og de muligheder, som Pernille’s terapi har bevirket.
Jeg bliver ofte spurgt, om terapi virker, og nogle spørger, om jeg overhovedet tror at terapi vil have en positiv effekt på dem.
Før i tiden var jeg mere tilbageholdende med at udtale mig, men efter at have arbejdet med terapi i mange år, er jeg ikke så tilbageholdende mere.
Som jeg ser det, er terapi som at få et frø til at spire og gro, så det kan blive til en livskraftig plante.
Og hvordan det lykkes, afhænger både af frøets kvalitet, omgivelserne og betingelserne. Men der sker altid noget, når vi gøder, vander og nærer frøet, og til dels beskytte det mod tramp og blæst.
Men vi er ikke herre over resultatet, og derfor kan jeg ikke sige, hvordan du vil få det bedre af at gå i terapi.
For Pernilles vedkommende kom hun bl.a. i gang med 10. klasse, og har netop afsluttet og gennemført det skoleår.
Havde Pernille vidst det da hun startede i terapi, tror jeg det havde været nok til, at hun ikke havde villet terapien.
For i Pernilles situation, med massiv mobning og mange mange skoleskift og aldrig mere end 5 dages sammenhængende skolegang ad gangen, var det at skulle i skole igen, absolut ikke et mål og ønske.
Men hen af vejen – i terapien, opdagede Pernille, at også hun har mulighed for et godt og selvforsørgende liv. Og dette håb og denne længsel som vågnede, var så stærk, at den var stærkere end frygten for nederlag i skolen. Og det var grunden til, at Pernille tog udfordringen op, og på trods af al modvilje og dårlige erfaringer, alligevel gennemførte sin 10. klasse i sidste uge.
Men ingen af os vidste, at det var der vi ville ende.
Og sådan er terapi – der kommer altid noget ud af det, men vi ved ikke på forhånd hvad.